Vores deltagelse i det nordiske samarbejde samt i det Socialdemokratiske gruppe fra grønlandsk side er med til at styrke den politiske bevidsthed i de andre nordiske lande og selvstyrende områder om de særlige forhold og udfordringer som er en realitet i Grønland og i de arktiske områder.
Nordisk råd har relationer og konkrete samarbejder med andre internationale, regionale og nationale parlamentariske organisationer udenfor norden, så på den måde forgrener og relaterer vores samarbejde i Nordisk råd sig til eksempelvis Vestnordisk råd, EU og Arktisk råd. Forholdene i arktisk har været temaet på mange konferencer, møder og nordiske arrangementer i de senere år, og det vil det fortsat være. Nordisk råd har endvidere konkret et nordisk arktisk samarbejdsprogram, ikke at forglemme.
Vi har et nordisk udgangspunkt i vores tilgang til politikkerne, men vi har også de globale briller på i erkendelse af problemerne og i vores søgen efter løsninger på de områder vi arbejder med. Det nordiske samarbejde skal ikke alene være indad skuende men også relatere sig til nærområderne og omverden.
Nordisk råd skal til stadighed være på forkant med udviklingen. Rådet skal kunne forholde sig til, og om muligt handle i forhold til aktuelle forhold og udfordringer. Senest har vi i det nordiske samarbejde forholdt os til den russiske ageren i forhold til ukraine, annekteringen af krimhalvøen. Terriorismen som i 2015 både ramte København og Paris forholder man sig også til i Nordisk råd, og jeg kunne gætte på, at der i Nordisk råd også vil rejse sig spørgsmål om den aktuelle flygtningekrise, som opleves i Europa som følge af blandt andet krigen i Syrien.
Jeg er i mit politiske virke meget opmærksom på det danske formandskabsprogram for 2016 for Nordisk råd, hvor man har fremhævet 3 hovedprioriteringer, nemlig:
• nordisk forsvarssamarbejde
• nordisk sundhedssamarbejde
• nordisk turismesamarbejde
Jeg oplevede selv under møde i Stockholm i 2015 at være en ligeværdig inviteret deltager i en orientering om forsvarssamarbejdet i norden og hvilke perspektiver og fordele, der kunne være i et styrket samarbejde, så jeg syns, at dette hovedområde er vigtigt.
Jeg ser særligt samarbejdet ud fra et arktisk perspektiv, hvor der absolut er behov for, at vi i norden kan samarbejde om fælles indsatser og løsninger i forhold til udfordringerne i Arktis.
Omkring det arktisk samarbejde i øvrigt og i relation til forsvarsområdet, så ser jeg det som parlamentariker som en stor fordel og ligefrem en nødvendighed, at vi skal stå sammen i norden, og det nordisk samarbejde skal spille ind i denne proces. Kun ved at stå sammen, vil vi kunne opnå en størrelse, der økonomisk og organisatorisk gør, at vi når op i nærheden af de andre deltagere, og nærmest med en økonomi, der er lige så stor som den canadiske.
Vi har standing committe of arctic parlamentariens, men det vigtige arbejde for os parlamenarikere i Nordisk råd er, at påvirke de nordiske regeringer, og dette sker gennem vores rekommandationer til Nordisk ministerråd.
De nordiske regeringer støtter ICC og samernes arbejde i arktisk råd, men fra at være på ad hoc basis, kunne det måske gøres mere konsekvent.
I en nordisk sammenhæng har vi et relativt billigt sundhedsvæsen her i Grønland, men vi har fra grønlandsk side et stort behov for at kunne fastholde et nordisk samarbejde om specialydelser fra de øvrige nordiske lande, så dette tema er velkomment og vedkommende. Det øvrige norden kunne på sundhedsområdet ligefrem lære af os. Vi har her i Grønland det laveste indtag af medicin og dette kunne hænge sammen med, at vi er meget påpasselige med kun at ordinere pille for pille og ikke hele pilleglas. Vi har nemlig tilladt os at bryde embalagen på medicin.
At styrke turismesamarbejdet i nordisk råd og sikre en bæredygtig turisme er også et indsatsområde, som jeg varmt støtter.
På sprogområdet bør vi have fornyet det nordisk samarbejde. Den nuværende sprogpolitik, hvor man oversætter/tolker til finsk og islandsk fra og til skandinavisk passer ikke til de ønsker både vi og vores nordisk kolleger har til at vi fra grønlandsk side skal være med på lige fod.
Jeg har dansk som andet sprog, og det giver store problemer, når jeg i korte perioder skal fortså svensk og norsk. Vi må have ind i reglerne i Nordisk råd og Nordisk ministerråd, at vi kan få den service, at vi efter behov kan få tolket til grønlandsk, så vi også sprogligt kan deltage mere ligeværdigt.
Jeg syns som tidligere nævnt, at samarbejdet i Nordisk råd skal være visionært, udviklende og nærværende på en og samme tid. Ikke altid en lige let kombination, men vi skal samarbejde om de områder vi er fælles om, - dette kan være vores befolkninger og vores natur og ressourcer.
Vi skal dog også samtidig sikre, at samarbejdet er nærværende og vedkommende. Jeg er stor tilhænger af det igangværende arbejdet i grænserådet, hvor man helt lavpraktisk og borgernært tager fat om virkelige og konkrete problemer i hverdagen for de nordisk borgere og for det nordiske erhvervsliv omkring det at bo, leve, virke og arbejde i norden.
Vi skal eksempelvis lette hverdagen for vores studerende, der er på udveksling i andre nordiske lande.
Vi skal gøre det lettere og mere problemfrit for de nordiske borgere at kunne benytte deres kørekort i andre nordiske lande.
Vi skal kunne lette tilværelsen for de nordiske borgere, der arbejder eller udøver næring/erhverv på tværs af landegrænserne i de nordiske lande, og vi skal i det hele taget at gøre det problemfrit for nordiske borgere at flytte rundt i norden.
Vi har arbejdstagere, pensionister, der flytter rundt i de nordiske lande og dette bør ikke volde problemer med skat, pensioner, offentlige ydelser og godkendelser og anerkendelser.
Nordisk råd bliver større med Grønlands deltagelse i samarbejdet og Grønland bliver tilsvarende beriget af det nordiske samarbejde. Vi kommer til norden og norden kommer til os. Sådan skal det forsat være.
Ineqi Kielsen, Siumut
Følg vores arbejde i Nordisk Råd
