Til gengæld er der en mulig økonomisk (og måske også tidsbegrænset) gevinst i spillet – spørgsmålet er bare for hvem og i hvilken grad?
Er konsekvenserne til økonomisk gavn for kyststaterne eller stormagterne, f.eks. gennem en massiv stigning i skibstrafikken som følge af den smeltende havis i området? Derudover findes værdifulde ressourcer både på havbunden og i jorden, som de store stater også ønsker at få gavn af, for ikke at nævne de levende ressourcer, som er grundlæggende for kyststaternes økonomiske tilværelse.
Alt dette tyder på, at rigtigt meget står på spil for både økosystemet og økonomien i de arktiske lande og for Norden i sin helhed.
Stater, institutioner og organisationer har i stigende grad fået en forøget interesse for det arktiske område for at udnytte de muligheder og potentiale, det byder på, især på grund af ressourcerne. Man kan sige, at politikken angående området og de interesser, der står på spil, har udviklet sig på den måde, at magtpolitikken er begyndt at overskygge samarbejdspolitikken, eftersom stormagterne bliver ved med at gøre sig stadig mere gældende i de arktiske anliggender.
Store nationer har identificeret Arktis som et område af en vigtig strategisk og militær betydning. Desuden har nogle andre nationer haft grund til at bekræfte deres suverænitet og interesser i forbindelse med udnyttelse af ressourcer som fiskebestande og andre af havets levende ressourcer.
Ovennævnte situation kræver, at de nordiske lande er på vagt for deres egen interesser ikke mindst i forhandlinger og traktater. På grund af dette er det vigtigere end nogensinde at fremme og forbedre samarbejdet om miljø- og sikkerhedsspørgsmål i Arktis.
Det er yderst vigtigt for de nordiske lande, at magtpolitikken bliver sat til side i Arktis, hvor så store miljømæssige ændringer, som sandsynligvis vil have uforudsigelige påvirkninger for hele verden, finder sted. Ligeledes må det være af stor betydning at styrke det internationale samarbejde om forskning og overvågning i området.
Med hensyn til de konsekvenser, som miljøforandringerne i Arktis kan fremkalde, må det være en moralsk forpligtelse for den uddannede del af verden at sikre, at fremtidige beslutninger bliver baseret på videnskabelig viden.
Med andre ord: De nordiske lande bør være førende i spørgsmålet om Arktis for at sikre, at beslutninger og strategier er baseret på en faglig, videnskabeligt funderet og ansvarlig miljøpolitik. Vores fremtid kan afhænge af det.
Ólína Kjerúlf Þorvarðardóttir
Islands Alþingi
Følg vores arbejde i Nordisk Råd
https://www.facebook.com/s.nordisk
