Social dumping er et problem, der udfordrer de nordiske aftalemodeller for arbejdsmarkedet. De nordiske lande adskiller sig væsentlig fra EU’s medlemslande ved at have en struktur på arbejdsmarkedet, men er kommet under pres fra bl.a. EU-lovgivningen.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd har i de sidste mange år haft kampen mod social dumping højt på dagsorden. Gruppen har gentagne gange påpeget at fænomenet truer den nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvis vi ikke tager kampen alvorligt og handler nu.

Nordiske tiltag mod social dumping

Der findes ikke en entydig definition af begrebet social dumping, men forstås i denne sammenhæng som dårligere løns- og arbejdsvilkår sammen med sort arbejd og organiseret arbejdslivskriminalitet.

I januar 2017 offentliggjorde Arbejderbevægelsens Nordiske Samarbejdskomité – SAMAK, en rapport fra den danske tænketank Cevea om ”Nordiske tiltag mod social dumping". I rapporten har man en grundig gennemgang af fænomenet, dets udbredelse og de indsatser som de sidste årene er iværksat mod social dumping i de nordiske lande. Målet med rapporten er at bidrage med kundskab og viden til den fremtidige indsatsen mod social dumping.

I følge rapporten er social dumping særligt udbredt inden for bestemte brancher, ikke mindst byggebranchen, luftfarten, godstransportbranchen, restaurationsbranchen, rengøringsbranchen og IT-branchen. Rapporten påstår også at social dumping ”…udfordrer de virksomheder, der følger de nationale regler og betaler deres ansatte en ordentlig løn, da de presses af ’useriøse’ virksomheder, der regelshopper for at minimere deres udgifter til løn og ordentlige arbejdsvilkår i øvrigt. For de ansatte i virksomhederne betyder det, at de risikerer, at deres løn og arbejdsvilkår bliver presset ned af, idet den virksomhed, de er ansat i, presses af ’useriøse’ konkurrenter”.

Poul Nielson påpeger i sin rapport "Arbejdsliv i Norden", at hvis man skal bevare de grundlæggende principper som den nordiske modellen er bygget på, må man bekæmpe social dumping over grænserne og ikke mindst indenfor EU.

Lige som Poul Nielson, fastslår Cevea i sin rapport, at kampen mod social dumping i Norden, sker ikke mindst med mere proaktiv nordisk politik i EU. Rapporten påpeger blandt andet to vigtige sager som de nordiske lande kan påvirke lige nu med en fælles nordisk politik, og vil have store effekter om det som sker i fremtiden i kampen mod social dumping i Norden; regulering af ”platformsøkonomien” og genforhandlingen af udstationeringsdirektivet.

Mod den baggrund foreslår den socialdemokratiske gruppe at

Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd,

at med udgangspunkt i Ceveas rapport, organisere seminar eller rundbordssamtale med arbejdsmarkedets parter og de nordiske regeringer, om en fælles nordisk kamp mod social dumping

at arbejde for at de nordiske regeringer samles om en fælles nordisk politik i kampen mod social dumping indenfor EU, ikke mindst i forhandlingerne om platformsøkonomien og genforhandlingen af udstationeringsdirektivet

 

Her kan du følge sagen på Nordisk Råds hjemmeside:

http://www.norden.org/da/nordisk-raad/sager-og-dokumenter/a-1724-vaekst/

Følg Socialdemokraterne i Nordisk Råd:

https://www.facebook.com/s.nordisk

https://twitter.com/SocNR