Socialdemokraterne i Velfærdsudvalget i Nordisk Råd har længe arbejdet for at au pair-ordningen i de nordiske landen skal belyses idet den i stigende omfang bliver misbrugt. I april 2014 stillede S-velfærd et forslag til de nordiske landes regeringer med en række forslag til at få fokus på problematikken. Læs hele forslaget her: http://www.norden.org/da/nordisk-raad/sager/a-1619-velfaerd

Tirsdag den 2. december er der interpellation fra stortingsmedlem Sonja Mandt (A), som er medlem af Velfærdsudvalget og Kontrolkomitéen i Nordisk Råd. Her vil hun stille spørgsmål til justits- og beredskabsministeren om status på arbejdet for at få au pair-ordningen ind på rette spor. Udover at interpellationen forhåbentlig skal føre til et svar og en givtig debat er det samtidig en opfordring til andre socialdemokrater i de nordiske lande om at stille samme spørgsmål.

Sonja Mandt stiller følgende spørgsmål til den norske justits- og beredskabsminister:

Den oprindelige mening med au pair-ordningen var kulturudveksling. Det var ved at give et ungt menneske mulighed for at rejse som børnepasser og hjælpe værtsfamilier med let arbejde, og på den måde lære kulturen og sproget bedre at kende. Værtsfamilien ville samtidig få kendskab til au pairens kultur. Au pair er fransk og betyder 'på lige fod'. Målet var derfor, at ligeværdige parter vil drage fordel af lige kulturudveksling. I dag ser vi, at kvinder fra fattige lande forlader deres hjemland og familie for at arbejde for lave lønninger job som stuepiger og barnepiger. Der er længere og længere mellem de gode historier, og der kan fortælles om udnyttelse af billig arbejdskraft, seksuel chikane og værtsfamilier, der spekulerer i, hvordan de bedst kan udnytte ordningen. Hvordan vil regeringen bidrage til at sikre, at au pair-ordningen bliver brugt som en kulturel udveksling, som oprindelig var hensigten

 Følg Socialdemokraterne i Nordisk Råd:

 https://www.facebook.com/s.nordisk

 https://twitter.com/SocNR