Siden norske Jorodd Asphjell ved årsskiftet blev formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget i Nordisk Råd har udvalget arbejdet målbevidst med en række sager, for at sætte fokus på uddannelse, friluftsliv og borgernær kultur.
På udvalgsmødet i Tampere i september besluttede udvalget at arbejde videre med et nordisk samarbejde omkring livslang læring.
Arbejdslivet er centralt for den nordiske velfærdsstats udvikling og overlevelse. På mødet i Tampere diskuterede politikerne i Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg, at borgerne skal kunne uddanne sig gennem hele livet for at sikre en stabil og varig tilknytning til arbejdslivet.
- De nordiske lande har udfordringer med en stigende andel af voksne med svage grundlæggende færdigheder, som har svært ved at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi lære af hinandens erfaringer og samarbejde om dette på tværs af Norden, udtaler Jorodd Asphjell.
Læs mere om livslang læring her: http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/nordisk-raad-livslang-laering-en-borgerre
Følg Socialdemokraterne i Nordisk Råd: