Vi kender det alle. Nordiske statsborgere køber ofte alkohol eller sodavand i deres nabolande, men vi har balladen, når dåserne er tomme. I flere år har Nordisk Råd da også arbejdet med at modvirke den store miljøbelastning, som de forskellige nordiske pantsystemer indirekte er årsag til.
Eksempelvis indgår danske dåser og PET-flasker ikke i det svenske pantsystem, og tyske dåser kan ikke indgå i det danske. Danmark har allerede lavet en aftale på området med den slesvig-holstenske delstatsregering, men svenskerne har ikke. Og netop den problematik blev drøftet på Miljø- og Naturressourceudvalgets ordinære møde i Oslo den 9. september.
”Vi skal ikke give op i kampen for et mere miljørigtigt pantsystem,” fastslår Karin Gaardsted, der er næstformand for Nordisk Råds miljø- og naturressourceudvalg. ”Derfor vil vi fortsat presse på for, at svenskerne også får en aftale med tyskerne, og at de nordiske lande indbyrdes får lavet aftaler, så eksempelvis de norske dåser også kan indgå i det svenske pantsystem. På den måde aflaster vi også miljøet,” siger hun.
At vi i dag ikke har nok grænseoverskridende pantordninger betyder, at udenlandske dåser og flasker ofte smides i naturen, er til gene for landbruget eller skaber deciderede plast-øer i vores farvande.
Grænseoverskridende handel med affald skal undersøges
Siden januar har der i nordisk regi været et fokus på affaldspolitik. Set med socialdemokratiske briller vil det være særlig interessant nu at se på de voksende transporter af affald, som særligt finder sted fra Norge til Sverige, når der skal udarbejdes nye initiativer på området, fortæller Arbeiderpartiets repræsentant i Miljø- og naturressourceudvalget, Per Rune Henriksen.
”Det er jo tåbeligt at køre forbrændingsegnet affald fra Vestnorge tværs over østlandet og krydse grænsen til Sverige for at forbrænde det. Det er klart, at der må være en økonomisk gevinst ved denne ordning, hvor man sælger affaldet til Sverige som forbrænding, men det kan ikke være særligt bæredygtigt at transportere store mængder affald på tværs af Norge. Her må vi også se på miljøgevinsten, for markedet skal være vores tjener, ikke vores herre”, siger han.
Derfor vil Socialdemokraterne i Nordisk Råd over det næste år arbejde for at få udredt ’affaldsstrømmene’ mellem de nordiske lande og få belyst mulighederne for fælles nordisk regelværk for transporter og handel med affald.
Derudover diskuterede de nordiske S-politikere i Miljø- og Naturressourceudvalget blandt andet problemerne med spredningen af mårhunden i Norden, kampen for en ftalat-fri hverdag og hvordan de nordiske lande i fællesskab kan gøre sig gældende i forbindelse med klimaforhandlingene på COP21-topmødet i Paris.
