Det er vanvittigt, at de nordiske fødevareministre afviser at harmonisere reglerne for datomærkning af fødevarer i Norden for at bekæmpe madspild. Især fordi ministrenes egen projektgruppe har anbefalet netop dét. Det mener de socialdemokratiske miljøpolitikere i Nordisk Råd.
På fødevareministrenes sommermøde i juni afviste ministrene nemlig et forslag fra Socialdemokraterne i Nordisk Råd om at harmonisere reglerne for datomærkning. Endda uden at give en begrundelse. Forslaget skulle bidrage til mindre madspild. Det socialdemokratiske forslag falder ellers helt i tråd med et arbejde, som fødevareministrene igangsatte i 2012.
Dengang igangsatte fødevareministrene tre projekter for at minimere madspild. Projekterne var en del af statsministrenes nordiske initiativ for ”grøn vækst”. I en status over initiativet fra 2015 stod der bl.a.:
”Resultaterne viser, at lovgivning om datomærkning af fødevarer fortolkes forskelligt i Norden, blandt andet i vurderingen af holdbarhedstid og brug af ’Sidste anvendelsesdato’. Det videre arbejde skal munde ud i fælles nordiske holdninger til anvendelsen af datomærkning for at undgå madspild.”
Derfor er det mærkværdigt – og spild af skatteborgernes penge – at ministrene ikke vil gå videre med et forslag, som deres egne embedsværker og projektgruppe har anbefalet.
Sagen var på dagsordenen på et møde i Reykjavik i Nordisk Råds bæredygtighedsudvalg. Andre punkter på dagsordenen var bl.a. arbejdet for en giftfri hverdag og kampen mod antimikrobiel resistens. I begge sager sidder ministrene i de nordiske lande i høj grad på hænderne på trods af gode forslag. Nordisk Råd har eksempelvis udarbejdet en hvidbog med mange anbefalinger til, hvordan vi kan bekæmpe antibiotikaresistens, men desværre forholder ministerrådet sig ikke til flere af forslagene.
Foto: epSos.de via Wikimedia
