Formålet med forslaget er at gennemgå nordisk forskning i neurologi og afdække om der er underudnyttet viden, der kunne bruges til en tydeligere kortlægning af, hvordan nervesystemet fungerer.
Den nyeste computerteknologi kan søge efter mønstre i store mængder af forskningsdata, hvilket kan blive et vigtigt værktøj for forskere. I verden findes der allerede eksempler på nyt resultater, som blev fundet ved tidligere forskning, men som på det tidspunkt var uden resultat.
Historien kan være nøglen til svarene på lægevidenskabens spørgsmål. Et eksempel er den kinesiske forsker Tu Youyou, Nobelprisvinder i medicin i 2015, som udviklede lægemidlet "artemisinin" til behandling af malaria, fra dokumenter om traditionel kinesisk medicin fra 1600-tallet. Det samme gør sig gældende i forbindelse med udviklingen af et lægemiddel mod AIDS, som blev fundet i en årtier gammel artikel om scrapie i får. Begge tilfælde har forårsaget en revolution i den medicinske behandling. Det kan forventes, at fremskridt inden for computerteknologi vil skabe grundlaget for en tilsvarende revolution inden for neurologi.
I de fleste lande i verden bliver nervesystemet studeret for at finde behandlinger for sygdomme i rygmarven og hjerneskader, psykisk sygdom, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, epilepsi, dissemineret sklerose, ALS og mere. Mens meget er undersøgt, går det meget langsomt med at finde en kur. Hovedårsagen er, at nervesystemet er meget mere kompliceret end andre organsystemer og lægevidenskaben ikke har en fuld forståelse af, hvordan det fungerer.
Eftersom at skader og lidelser i nervesystemet findes i alle verdens lande og koster en masse af offentlige midler, elendighed og fattigdom, er det nødvendigt at skubbe det internationale samfund til fremskridt med lanceringen af en organiseret indsats for at øge forståelsen af, hvordan nervesystemet fungerer. Dette opnås bedst med ovenstående forslag. Det anslås, at omkostningerne til at analysere og sammenligne data med den nyeste computerteknologi er omkring 2 pct. af hvad det koster at gennemføre nye undersøgelser.
På FN's generalforsamling i september 2015, blev det aftalt, at de næste 15 år skal afsættes til at handle om/fokusere på behandling af funktionsfejl i nervesystemet. Ifølge FN's strategi for nye verdensmål "Transforming our world" artikel 26 i rapporten "The Road to Dignity in 2030", udgivet i december 2014, lagde Ban Ki Moon, FN's generalsekretær, vægt på at skader og sygdomme i nervesystemet ville blive prioriteret i de nye verdensmål (kapitel 70). Det kan man også se i millennium mål 3:6, der er fastsat en målsætning om at nedbringe antallet af trafikulykker, som er blandt de primære årsager til rygmarvs- og hjerneskader.
Da nervesystemet er et nyt fokusområde for FN er det vigtigt, at det får fodfæste. Inden lægevidenskaben i de nordiske lande er kendt for fremragende registrering af videnskabelig information, forskning af høj kvalitet og de nordiske sundhedsmodeller. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de nordiske lande tager faklen fra FN, og bliver de første nationer til at analysere og sammenholde deres databanker på det neurovidenskabelige felt. Det vil skabe en enorm præcedens.
I 2013 vedtog Nordisk Ministerråd at gøre rygmarvsskade til en af sine prioriteter. Dette projekt er i god fremgang. Fordi rygmarven kan betragtes som en vigtig del af nervesystemet, er analysen og sammenlægning af de nordiske databaser i neurovidenskab en udvidelse af samarbejdet mellem de nordiske lande på rygmarvsområdet.
Mod den baggrund foreslår Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk råd, Nordisk ministerråd at initiere et samarbejde mellem nordiske databanker for neurovidenskab, hvor den nyeste teknologi benyttes til at analysere databankerne samt anden nordiske forskning - inden for det område - som ikke har været publiceret (Dark Data)
Her kan du følge sagen på Nordisk Råds hjemmeside:
http://www.norden.org/da/nordisk-raad/sager-og-dokumenter/a-1683-velfaerd/
Følg Socialdemokraterne i Nordisk Råd:
