Det smukke Nordsverige dannede rammen om dette års sommermøde, der blev skudt i gang den 7. august 2014.

Først slog Piteå Kulturhus dørene op og bød på en vældig interessant eftermiddag, hvor vi fik et lille indblik i det rige kultur- og erhvervsliv i den nordsvenske by.

Mange vigtige emner skulle drøftes igennem på sommermødet herunder indspil til den kommende virksomhedsplan og Nordisk Ministerråds budget for næste år.

Endvidere blev to medlemsforslag drøftet og godkendt af de mange s-medlemmer. Det ene omhandler en nordisk trepartssamtale det andet berører social dumping.

Som altid blev der i anledning af sommermødet udarbejdet en fælles udtalelse om vores holdninger. I år kom den primært til handle om lighed på arbejdsmarkedet. Læs hele udtalelsen på vores hjemmeside:

http://s-norden.org/aktuelt/nyheder/udtalelse-sommermoede-2014/

Temaet for dette års sommermøde var lighed, ligestilling og arbejdsmarked og i den forbindelse kom Christian Lyhne Ibsen, Adjunkt hos FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet og Lisbeth Pedersen, Afdelingschef, Beskæftigelse & integration hos SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd forbi, og gav to glimrende oplæg om emnerne. Oplæggene gav anledning til en fin og sund diskussion blandt medlemmerne.

Fredag inden afrejse var der anledning til et visit i Noliamässen i Piteå, hvor de svenske socialdemokrater var repræsenteret med en stand. Den politiske blogger, Olav Abramhamsson, fangede gruppen af internationale socialdemokrater og fik et billede og lidt inspiration. Læs her:

http://www.nsd.se/bloggar/ledarbloggen/sossar-sa-in-i-norden/?blog=6811846&entry=8655922

 https://www.facebook.com/s.nordisk

https://twitter.com/SocNR