Ved det danske kommunal- og regionsrådsvalg gav næsten hver tredje vælger deres stemme til Socialdemokratiet. Forhandlingerne er i skrivende stund stadig i gang i en række kommuner, men allerede nu står det klart, at Socialdemokratiet også opnår en række nye borgmesterposter.

Valgets store taber er det nuværende statsministerparti, Venstre. Men også Dansk Folkeparti går tilbage. Partiet har mistet over 13 % af deres vælgere i forhold til seneste kommunalvalg i 2013.

Stort tillykke til de mange ny- og genvalgte kandidater.

Resultatet giver et rygstød til Socialdemokratiet frem mod næste Folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni 2019.