Hvordan kan vi udvikle den nordiske arbejdsmarkedsmodel?
Det var udgangspunktet, da medlemmer fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd mødtes med Sveriges arbejdsmarkeds- og etableringsminister, Ylva Johansson, nordiske LO-ledere, nordiske EU-parlamentarikere og nationale parlamentsmedlemmer samt relevante organisationer og fagbevægelser, i Stockholm den 17. Marts.
Med afsæt i Poul Nielsens rapport om Arbejdsliv i Norden, diskuterede deltagerne rapportens forslag til indsatsområder. Rapporten er en strategisk gennemlysning af arbejdslivsområdet i Norden og indeholder 14 forslag til, hvordan arbejdslivet kan udvikles indenfor rammen af det nordiske samarbejde.
Formålet med samtalen var at arbejde frem en aktionsplan og prioritere indsatsområder, der skal arbejdes videre med gennem initiativer og tiltag.
Organisationsgrad
Organiseringen i fagbevægelsen er faldende. Organisering er en af grundpillerne i den nordiske model, og vi skal vende skuden.
Livslang læring
Uddannelse er en af demokratiets hjørnestene, og samfundets krav om fleksibilitet og omstilling kræver, at vi løbende må tilegne os kompetencer gennem hele livet. Vi vil fortsætte at arbejde med at prioritere området som en mere systematisk og integreret del af arbejdslivet.
Migration
Norden har fået mange nye medborgere på kort tid. Vi vil hurtigt integrere denne gruppe gennem arbejde, uddannelse og meningsfuld fritid.
Social dumping
Social dumping underminerer den nordiske model. Vi vil modvirke dette med en fælles nordisk indsats på området.
Ligestilling
Vi vil, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder, uanset køn. Vi vil fortsætte kampen mod et kønsopdelt arbejdsmarked.
Stockholm den 17. marts 2017
På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd
Phia Andersson, ordfører, Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd
Pyry Niemi, ordfører, Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden