Står det til Socialdemokraterne i Nordisk Råd, er den mangeårige kamp for et mere miljørigtigt pantsystem ikke slut. Den skal tværtimod fortsætte, og derudover skal det undersøges, i hvor stor grad affald eksporteres for at blive forbrændt i et andet nordisk land.
Nu må den danske regering tage arbejdshandskerne på og følge op på Nordisk Råds arbejde med at løse pant-problemet, som i dag skader både naturen og landbruget, skriver Karin Gaardsted (S) i Kristeligt Dagblad.
En række socialdemokrater brugte spørgetimen med miljøministrene på Nordisk Råds session til at sætte fokus på affald, nordisk klimasamarbejde, pant og olieudslip i Arktis.